Tag med på en byvandring i Helsingør, hvor du følger i Hamlets fodspor og oplever, hvordan Shakespeares fiktive prins har sat sit præg på byens identitet, historie og kultur. En tur gennem myter, verdenslitteratur og levende byrum. Undervejs bevæger du dig gennem Helsingør med fokus på, hvordan Hamlet er blevet et stærkt brand for byen. Hvorfor placerede Shakespeare sin søgende og martrede renæssancefigur netop her? Har han selv har været i Helsingør, og hvor kan inspirationen til historien være kommet fra? Glæd dig til en fascinerende rejse, hvor du forhåbentlig mærker ånden fra den unge prins af Danmark, der tager sin skæbne på sig. På byvandringen vil du blandt andet høre om: - Shakespeare og Kronborg som “Home of Hamlet” - Historien bag Hamlets tilknytning til Helsingør - Hvordan Hamlet lever videre – i gadebilledet, kunsten og kulturlivet - Andre karakterer fra stykket – herunder Ophelia Hvor mødes vi? Vi mødes ved Bente Polanos Hamlet-skulptur (2019) ved Nordhavnen på hjørnet af Kronborgvej og Strandpromenaden. Hvor slutter turen? Turen slutter ved Rudolf Tegners Hamlet-figur ved stationen. Hvem henvender turen sig til? Turen er for alle, der er nysgerrige på historie, litteratur og kultur – eller som gerne vil opleve Helsingør fra en ny vinkel. Uanset dit kendskab til Helsingør og Hamlet, kan du glæde dig til en inspirerende og lærerig byvandring.