Passage Festival 2026

27-07-2026 - 01-08-2026

HVOR MANGE MÅDER KAN DU NÅ AT OPLEVE HELSINGØR PÅ?27. juli – 1.

Læs mere
Kunst & Scene

HVOR MANGE MÅDER KAN DU NÅ AT OPLEVE HELSINGØR PÅ?

27. juli – 1. august 2026 kan du opleve et mylder af forskellige forestillinger af internationale og danske kunstnere, der forvandler både de små byer omkring Helsingør, boligområderne og bykernen til en legende, vild og levende scene.

Programmet præsenterer spektakulært samtidscirkus, vandre-forestillinger, klassisk gadeteater, mesterlige klovne og stedspecifikke performances.

Festivalen er både for familier, for de garvede teatergængere og for dem, der tilfældigt kommer forbi på vej til Brostræde-isen…

Der er både et stort gratis program og forestillinger med entré - med et festival-armbånd får man gratis adgang til det hele!

Programmet findes på festivalens hjemmeside fra midt juni og i en trykt version på Helsingør biblioteker og kulturhuse fra starten af juli.

Årets festival fejrer naturligvis Helsingørs 600-års jubilæum som købstad – blandt andet med premieren på et helt nyt vokalværk om råstoffer, kolonihistorie og global handel: Silke. Sukker. Sand er skabt af Marie Dahl Assembly (DK) tager over tre satser hver sit materiale som udgangspunkt – silke, sukker og sand – og undersøger historien, materialiteten og naturen bag råvarer, der har præget verdens udvikling.

Silke og sukker var blandt de importvarer fra ikke-vestlige lande, der sikrede Europa rigdom og magt. Sårene fra koloniseringen og industrialiseringen mærkes fortsat politisk, menneskeligt og klimamæssigt.

Siden begyndelsen af det 20. århundrede viderefører udvinding og handel med sand denne historie. I dag er sand den næstmest anvendte naturressource i verden og spiller en voksende geopolitisk rolle – aktuelt bl.a. i relation til USA og Grønland.

Premieren i Helsingør netop i 2026 giver værket en historisk ramme, og fortællingen om handel og råstoffer en særlig resonans.