Trylleamuletten er en fortælling for børn, med udgangspunkt i Helsingørs historie.
Bogen handler om tre børn, Elias, Aya og Viggo. De finder en magisk amulet og får på den måde vækket en gammel forbandelse til live.
For at redde Helsingør og omegn fra at gå under må børnene finde fem sten til amuletten. Og det bringer dem ud på en rejse i tiden, hvor de bl.a. møder Valdemar Atterdag, Holger Drachmann og andre historiske skikkelser – og kommer rundt til bl.a. Kronborg, Gurre Slotsruin, Hornbæk og Rostgaards Kilde i Espergærde.
Find ‘Trylleamuletten’ i elektronisk udgave
‘Trylleamuletten’ er skrevet af Lise Bidstrup, illustreret af Rasmus Jensen og udgivet af Helsingør Kommune.
Ønsker du at læse ‘Trylleamuletten’ i fysisk form, kan du låne den på kommunens biblioteker.